Projekter

Ny administrerende direktør hos Nordic Marine Service

Udover at 2023 var et begivenhedsrigt år fyldt med forskellige dykkerprojekter, markerede det også året, hvor NMS bød velkommen til en ny partner.

 

Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan fortælle at vores nye administrerende direktør hos Nordic Marine Service er; Allan Schütt! 🎉

 

Allan har en bachelorgrad (BSc) i teknisk videnskab (maskinteknik) og har en imponerende baggrund med sig, herunder erfaring inden for projektledelse og håndværksmæssige færdigheder. Derudover er Allan uddannet inden for stålkonstruktion, som udlært smed samt engineering, og han er selvfølgelig også uddannet erhvervsdykker og har erfaring heri. Han har været en central del af Nordic Marine Service i de sidste fire år, og vi er overbeviste om, at hans viden og engagement vil tage vores virksomhed til nye dybder (bogstaveligt talt).

 

Vores nuværende administrerende partner, Kenneth, vil påtage sig rollen som COO. Hans mange års erfaring og ekspertise inden for kommerciel dykning vil bidrage til operationelle aktiviteter, optimere værkstedsdrift og sikre, at udstyr og værktøj er i topstand.

 

Med Allan ved roret vil vi fortsætte med at levere branchens bedste løsninger og services inden for kommerciel dykning og maritime industrier. Hans dybe forståelse for både de tekniske og operationelle aspekter af vores arbejde gør ham til en god leder for vores team.

 

Vi ser frem til mange spændende dykkerprojekter under hans ledelse.

Scroll to Top